Background-image
 


Seneste nyt


Under besøget i januar måned har vi uddelt tandbørster, tandpasta, skrivesager og fået syet uniformer til 3 skoler, og samtidig afholdt Healt Camps. Alt dette har kun været muligt pga. vores sponsorer.

Vi har brug for din hjælp til at samle penge ind, kontakt os hvis du har tid og overskud til at hjælpe os med denne givende opgave.
Læs mere her >

Vi samler fortløbende penge ind til skrivesager, tandbørster og tandpasta, næste gang vi deler ud vil være i december måned.
Læs mere her >


Rotary Vejlefjord har sponseret legeredskaber til Muli Kolathur Skolen. Se billederne til højre.

Interview med Shabin Sarvotham, direktøren for Radisson Blu Resort Temple Bay.

Læs mere her >

Book et foredrag med
Vibeke Bang Kontakt her >

 



Skoler i Indien

Skoler i Indien er en velgørenhedsorganisation, der skaffer midler til skoler primært i det sydlige Indien (Tamil Nadu), og som hjælper skolebørn fra fattige kår. Ved at hjælpe fattige skoler får vi direkte mulighed for at forbedre fattige børns kår.

Siden 2007 – tre år før foreningens formelle start i 2010 – er der indsamlet hjælp, som er anvendt til bygning af skoler, vandforsyning og forbedring af de sanitære forhold på skoler, aflønning af lærere, betaling af skolepenge for dygtige børn fra udvalgte fattige familier, ekstraundervisning for svage børn, skoleuniformer, medicinsk behandling, og ekstraundervisning i hygiejne.

Foreningen Skoler i Indien har som vision at kun få sponsorerede midler anvendes til administration, og at alt arbejdet er frivilligt. Regnskaberne er offentligt tilgængelige og findes på hjemmesiden. Vibeke Bang har siden 2007 besøgt Indien 3-4 gange årligt for egne midler.

Behovet for hjælp er stort. Den grundsten, der blev lagt ved Vibeke Bangs besøg i Mahabalipuram i 2007, har nu bragt hjælp til næsten 1200 børn fordelt på 9 skoler i landdistrikterne omkring Mahabalipuram. Historien om hjælpens start og udvikling kan læses i  historie om foreningen.

Foreningen Skoler i Indien · Stiftsvej 9 · 7100 Vejle · Tlf. 4077 6898 · info@skoleriindien.dk