Background-image
 

Hygiejne Camps 

Hygiejnen i Indien, specielt i de fattige områder, er langt fra den standard, som vi er vant til i Vesteuropa. Det medfører sygdomme og giver typisk dårlige tænder, som børnene lider under og som afholder dem fra en god den optimale indlæring i skolen. Det er svært at koncentrere sig om undervisningen, når tænderne gør ondt.

Da mange børn har dårlige tænder allerede i en tidlig alder, har vi fokuseret på dette aspekt og købt tandbørster og tandpasta til dem. Det er aftalt med skolerne, at børnene børster tænder mindst én gang om dagen i skolen. Planen er, at tandbørsterne udskiftes tre gange årligt for at holde tandhygiejnen ved lige.

For at lære børnene at bruge tandbørsterne korrekt, blev der gennemført undervisning på skolerne med hjælp fra tandlægerne fra Chettinad Hospitalet, hvor børn med tandproblemer bliver behandlet.

 

Hygiejne CampHygiejne Camp
Foreningen Skoler i Indien · Stiftsvej 9 · 7100 Vejle · Tlf. 4077 6898 · info@skoleriindien.dk